Skip to the content

Vandkiosk

Vandkiosk

Betalingssystem til sikker køb af vand

POUL TARP A/S har udviklet et sikkert system, der hedder Vandkiosk til registrering og afregning af store mængder drikkevand, som er tappet fra det offentlige vandforsyningsnet

Vandkiosken giver de offentlige vandforsyningsselskaber mulighed for at tilbyde forhåndsregistrerede virksomheder en sikker metode til at tappe store mængder rent drikkevand direkte fra det offentlige vandforsyningsnet.

Inden der gives adgang til vandforsyningen, skal virksomheden søge om godkendelse og være registreret som godkendt. Virksomheden får en elektronisk nøgle, som skal anvendes ved tapning af vand, der automatisk identificerer virksomheden/brugeren. Det forhindrer uvedkommendes adgang til den offentlige vandforsyning.

Under vandtapningen overvåger og sikrer vandkiosken det offentlige vandforsyningsnet imod enhver forurening forårsaget af f.eks. omvendt strømning, for højt modtryk etc.

Det webbaserede IT-system gør det muligt for administrationen at se alle registreringer, mængder og virksomheder, som på en hvilken som helst given dato har benyttet Vandkiosken. Alle data bruges til afregning og diverse rapporter, samt indberetninger.

 

Både hardware og software til Vandkiosken er designet og produceret af POUL TARP A/S i Danmark.

 

Vandkiosken giver mulighed for:

  • Adgang til rent drikkevand - 24 timer i døgnet
  • En sikker adgang til det offentlige vandforsyningsnet
  • Registrering af alle brugeres vandafhentning og køb
  • Overvågning af vandkioskstationen og drift via SMS/e-mail
  • Webbaseret IT-administrationssystem, der giver overblik over kunder og vandafhentning

.