Skip to the content

GBizz APP

GBizz APP

GBizz App til pladsmedarbejdere

Pladspersonalets perfekte værktøj til kontrol- og registrering af firmabiler samt lovmæssig registrering af farligt affald på genbrugspladser.

Udover at vejlede samt hjælpe borgerne og virksomhederne med at få afleveret deres affald korrekt, så varetager personalet på landets genbrugspladser en række kontrol og registreringsfunktioner. En af disse funktioner er at sikre, at de virksomheder, der bruger genbrugspladsen, også har betalt for adgangen.

 

Det rigtige værktøj til opgaven

GBizz-appen gør det muligt for personalet hurtigt at foretage kontrol og eventuel registrering af erhvervskøretøjer, uden at skulle bruge en kontor-PC, mens både pladsens personale og virksomhedens køretøj er på genbrugspladsen. Appen kan også bruges til hurtigt at registrere, hvilken virksomhed der afleverer farligt affald, samt mængden af affaldet.

I de tilfælde, hvor genbrugspladsen tilbyder salg af produkter eller ydelser, kan pladspersonalet også registrere et sådant salg i GBizz-appen.

Alle indkørsler, der registreres via nummerpladekameraer eller trådløse chipkortlæsere, sender informationer videre til GBizz-appen, så pladspersonalet altid kan se, hvem der er registreret som ankommet til pladsen.

Eventuelle administrative bemærkninger om specifikke virksomheder vil blive vist i appen, hvis en virksomhed med bemærkninger registreres som ankommet til pladsen (f.eks. "Virksomhed konkurs").

GBizz appen har funktioner til stregkodeskanning, onlineregistrering, vægtregistrering af farligt affald, salg af produkter og ydelser på pladsen samt og generelle køretøjskontroller.

 

.